Mauro Premium er virkelig en kaffe i særklasse. Dens karakteristiske og kraftfulde aroma integreres i en elegant, fløjsblød struktur, som sætter sit eget særlige præg på blandingen.
Mauro Premium udgøres af 50% Arabica-kaffebønner fra Brasilien og Centralamerika blandet med 50% nøje udvalgte Robusta-kaffebønner fra Asien. Kaffeblandingen ristes herefter på traditionel Mauro-vis: Langsomt og svalt i minimum 15 minutter med skånsom håndtering af hver enkelt kaffebønne. Ristningen sikrer, at kaffens specielle aroma kan udfolde sig til fulde og giver i sidste ende en helt unik og harmonisk smagsoplevelse.
Mauro Premium er - som navnet antyder - et premium kaffeprodukt, som i kraft af sin traditionelle, norditalienske bønnesammensætning og syditalienske smag og aroma forener kaffetraditionerne i Nord- og Syditalien på fineste vis. Denne kaffe er således perfekt til alle kaffedrikkere, som holder af den autentiske, italienske kaffetradition og som sætter en ægte, cremet kop Espresso med en rig og vedvarende aroma i højsædet!