Sådan bliver du klar til at kunne gennemføre køb på kaffekompagniet.com Nedenstående guide gælder kun køb gennemført med betalingskort (Dankort, Visa og Mastercard).Vi ved, at det er bøvlet. Når du vil betale for en vare på en webshop i dag, så er det ikke bare at betale. Du skal igennem alverdens sikkerhedsprocedurer for at få lov til at betale. For at undgå net-svindel skal du nemlig bekræfte dit køb gennem NemID nøgleapp eller en SMS og kodeord. Dette postyr er sat i værk for at sikre, at det rent faktisk er dig, der vil købe en given vare på nettet, og ikke bare én, der har stjålet dine kreditkortoplysninger. I den følgende guide vil vi vise dig, hvordan du bliver tilmeldt de forskellige sikkerhedsløsninger, så du er klar til at handle på nettet. De omtalte sikkerhedsløsninger kaldes også to faktor-godkendelser. En to faktor-godkendelse betyder, at betalingen skal godkendes fra to forskellige kilder før den går igennem. Den ene godkendelse sker, når du indtaster dine kreditkortdata som du plejer. Den anden godkendelse skal ske enten vha. NemID nøgleapp eller vha. SMS og sikkerhedskode. Du kan godkende din betaling på to forskellige måder: NemID nøgleapp SMS og sikkerhedskode Når du skal betale for en vare på internettet, skal du først indtaste dine kreditkortoplysninger som du plejer. Derefter vil du automatisk blive sendt videre til en anden side, hvor du bliver bedt om at godkende betalingen med NemID. Her skal du bruge din NemID nøgle-app til at godkende og gennemføre dit køb. Hvis du ikke har en NemID nøgleapp, kan du læse denne guide der viser dig, hvordan du downloader og installerer app'en. Alternativt kan du vælge at godkende og gennemføre dit køb med SMS og sikkerhedskode. Læs hvordan længere nede. Godkend med NemID Når din NemID nøgleapp er downloadet og klar til brug, fungerer den på følgende måde: Godkend med SMS + kodeord Hvis du ikke har en NemID nøgleapp, kan du i stedet vælge at godkende betalingen med SMS og sikekrhedskode. Det kræver, at du registrerer dit telefonnummer og opretter en kode til dit betalingskort. Registrer dit telefonnummer og en kode til dit kort her >> Når dit telefonnummer er registreret og en kode er tilknyttet dit betalingskort, fungerer godkendelsen på følgende måde: Har du efter denne vejledning stadigvæk problemer? Så kan du vælge MobilePay som betalingsmetode. Hvis du er i tvivl om din ordre er gået igennem, så anbefaler vi, at du tjekker om du har modtaget en ordrebekræftelse pr. mail. Du er også meget velkommen til at kontakte os på e-mail eller telefon: E-mail: info@kaffekompagniet.com Telefon: 70 20 99 95 (mandag - fredag kl 10 - 14). Vi sidder klar til at hjælpe dig. |