Segafredo Intermezzo er en karakteristisk italiensk kaffe med sin helt egen karakter. Intermezzo betyder "mellemspil" eller "pause", hvilket passer godt til denne kaffe, som kan nydes på alle tider af dagen for en afslappende kaffepause. Her får du en stærk og krydret smag og en fyldig, klassisk aroma som toppes af et tykt lag crema.
Intermezzo er en lækker blanding af kvalitetsbønner bestående af 75% arabica- og 25% robustabønner og ristet på traditionel italiensk vis. Den er en af Segafredos ældste og mest populære kaffeblandinger og med sin fabelagtige aroma og fyldige smag, forstår man hurtigt hvorfor.
Kaffen ligger lige under midten af styrkskalaen og er perfekt til espresso, men også yderst velegnet til mælkebaserede kaffespecialiteter. En kaffe fuld af karakter, masser af smag og et boost af energi.