Er din oplevelse også at skulle gå på kompromis med den gode kaffesmag, når du vælger en koffeinfri variant? Lavazza Decaffeinato (DEK) er beviset på det modsatte: Her kan du nyde det bedste Italien har at byde på selv i de sene aftentimer.
"Fylde, aromatisk profil og delikat smag" er måske ikke altid det, du vil forbinde med en koffeinfri kaffe, men Lavazza er heldigvis kommet for at overbevise dig om, at det præcis er, hvad du får med deres Decaffeinato-variant. Koffeinen fjernes gennem en naturlig proces uden brug af kemikalier, og dette sikrer, at Lavazza Decaffeinato-kaffen bevarer sin fulde smag.
Lavazza Decaffeinato er lavet på 70% Arabica-bønner og 30% Robusta-bønner af bedste kvalitet. Kaffen er mellemristet, og grundet sit høje Arabica-indhold er den dejligt sød og aromatisk med forførende noter af honning. En rigtig delikat kaffe, der fungerer perfekt, når du bare har lyst til at nyde den gode smag af kvalitetskaffe uden koffeinens opkvikkende effekt.